sunday night....

Det vokser indeni mig og det gør ondt.
det er uvidst hvad det er. Det er bare så ubehageligt... Jeg ved ikke om jeg bare skal prøve at glemme det, græde eller være vred. Det hele styrter bare sammen. Jeg får lyst til at stirre ind i væggen. Jeg vil bare væk. jeg tror jeg vil gå i seng nu. HOV, det var bare weekenden der forsvandt....

søndage burde bare ikke findes. denne følelse burde man bare kunne bestemme hvornår skulle komme. Nogengange når jeg ikke er alene græder jeg bare et andet sted. det er vildt så meget jeg har vænnet mig til at græde på toiletter. Jeg er træt af ikke at kunne læse tanker. eller hvis du andre kunne læse mine...

natten er kommet, fremtiden er utydelig, selv imorgen...